BAG OM COCKTAILEN
Klassikeren over dem alle; Mojito! Der hersker megen tvivl omkring Mojitoens oprindelse. En ting ligger dog fast – nemlig, at den klassiske mojito, som vi kender den i dag, blev opfundet på Cuba. En fortælling siger, at Mojito kan spores helt tilbage til det 16. Århundrede, hvor cocktailen blot blev kaldt ”El Draque” til ære for Sir Francis Drake (kaptajn i den royale engelske flåde). Den gang blev drinken dog lavet på tafia, som var en primitiv forløber for rom. Så snart romen blev opfundet blev denne dog brugt i stedet (ca. 1650). Selvom drinken ikke gik under navnet Mojito var drinken stadig en kombination af rom, mynte, sukker og lime, hvorfor man med rette kan argumenterer for, at cocktailen allerede så lyset tilbage i det tidlige1600-tal.
Andre historikere hævder, at det var afrikanske slaver, som arbejdede i de cubanske sukkerrørsfarme i begyndelsen af 1900-tallet, som var medvirkenden til at kreere mojitoen, som vi kender den i dag. Hvorom alting er, så er mojitoen en af de ældste mellemamerikanske cocktails, som vi kan spore. Cocktailen blev imidlertid først for alvor populær, da selveste 007, James Bond, drak den Die Another Day, og siden da har cocktailen været et must på ethvert cocktailkort. Hos KlarBar laver vi vores Mojito på traditionel vis med friske lime, økologisk rørsukker, mynteskud, en masse lækker cubansk rom og toppet af med lidt danskvand. Simpelt og velsmagende.