BAG OM COCKTAILEN
Den er mere end 130 år gammel, men har ikke altid været et hit. Dens popularitet kommer og går, men lige nu er den kommet og har ingen planer om at smutte igen. Den er blevet brandvarm efter Don Draper i serien ”Mad Men” har en Old Fashioned (og en smøg) i hånden som tro følgesvend. Indtil Don Draper kom på skærmen var den næsten glemt, men det har i den grad ændret sig nu. Cocktailpræferencer følger tendenser i samfundet, og hvis vi nu siger ”Sex and The City”, tænker du stensikkert C………..
Men lige nu siger vi ikke ”Sex and The City”, da en Old Fashioned netop er det modsatte af, hvad der forbindes med den serie. En Old Fashoned er en yderst potent og kraftig cocktail, der nydes af folk, der kan lide den autentiske smag af alkohol, og herunder især whiskey eller whisky, alt efter hvad man foretrækker.