Mojito

MOJITO

OPSKRIFT

BAG OM COCKTAILEN

Klassikeren over dem alle; Mojito! Der hersker megen tvivl omkring Mojitoens oprindelse. En ting ligger dog fast – nemlig, at den klassiske mojito, som vi kender den i dag, blev opfundet på Cuba. En fortælling siger, at Mojito kan spores helt tilbage til det 16. Århundrede, hvor cocktailen blot blev kaldt ”El Draque” til ære for Sir Francis Drake (kaptajn i den royale engelske flåde). Den gang blev drinken dog lavet på tafia, som var en primitiv forløber for rom. Så snart romen blev opfundet blev denne dog brugt i stedet (ca. 1650). Selvom drinken ikke gik under navnet Mojito var drinken stadig en kombination af rom, mynte, sukker og lime, hvorfor man med rette kan argumenterer for, at cocktailen allerede så lyset tilbage i det tidlige1600-tal.

Andre historikere hævder, at det var afrikanske slaver, som arbejdede i de cubanske sukkerrørsfarme i begyndelsen af 1900-tallet, som var medvirkenden til at kreere mojitoen, som vi kender den i dag. Hvorom alting er, så er mojitoen en af de ældste mellemamerikanske cocktails, som vi kan spore. Cocktailen blev imidlertid først for alvor populær, da selveste 007, James Bond, drak den Die Another Day, og siden da har cocktailen været et must på ethvert cocktailkort. Hos KlarBar laver vi vores Mojito på traditionel vis med friske lime, økologisk rørsukker, mynteskud, en masse lækker cubansk rom og toppet af med lidt danskvand. Simpelt og velsmagende.

SÅDAN GØR DU

  • 4 cl. mørk rom
  • 1,5 tsk. Rørsukker
  • 4-5 skiver friske lime
  • 1 cl. friskpresset limesaft
  • 1 cl. sukkerlage
  • 8-10 mynteblade
  • Danskvand

  • Limeskiverne muddles sammen med rørsukker og evt. lidt sukkerlage
  • Myntebladene klappes blidt imod håndfladen og tilføjes i glasset. 4 cl. rom tilsættes.
  • Tilføj knust is til toppen af glasset og rør cocktailen rundt med din røreske.
  • Top af med danskvand og rør blidt rundt, så alkohol og danskvand blandes grundigt.

Alkohol

Vi anbefaler at bruge en klassisk cubansk rom. Den skal være relativ mild i smagen uden for mange subtile smagsnuancer. Havana Reserva eller Pampero er klassiske romproducenter, som er gode til pengene. KlarBar anbefaler, at mojito laves med mørk rom, men den kan også sagtens laves med lys rom.

Glas

En mojito bør serveres i et klassisk granity glas. Alternativt, hvis du ikke har dette til rådighed, så kan du bruge et highball glas.

Tilbehør

Mojito er vores suverænt mest populære cocktail, og er et must på et klassisk cocktailkort. Specielt cocktailkort til sommerfester bør mojitoen være selvskrevet.

MED PÅ KORTET?

Hos Klarbar benytter vi udelukkende kvalitetsspiritus og friske råvarer til vores cocktails. På denne måde sikrer vi den bedst mulige og mest autentiske cocktail oplevelse for dig som vært og for dine gæster.

Ønsker du at have mojito på drinkskortet til dit arrangement, kan det sagtens lade sig gøre. Du kan få yderligere inspiration i vores cocktailkort, eller lade os sammensætte et udvalg af lækre cocktails ud fra dine ønsker.

French Kiss

FRENCH KISS

OPSKRIFT

BAG OM COCKTAILEN

French Kiss er endnu en af KlarBars specialiteter. Cocktailen blev opfundet med ønsket om, at vise danskerne, hvilken elegance og rundhed, som cognaccoktails også kan have. I vores mange år i den mobile bar branche har vi (desværre) oplevet, at cognaccocktails hører til sjældenhederne, og det er i følge os en skam. Folk forbinder cognac med gammeldags og mere sprittet, og det kan på sin vis også være rigtig i visse tilfælde, men cognac spiritussen kan langt mere end som så.

Med French Kiss har vi forsøgt at lave en cocktail, som viser de mere bløde, varme og friske sider, som cognac i den grad også besidder. Sammen med friske brombær, citronsaft og passionslikør omfavner cognac’en de eksotiske nuancer. De søde og friske smagsnuancer fra de forskellige likører og bitre fremhæver den runde smag i cognac’en, så nuancer af chokolade, karamel og skovbær istedet fremtones. Alt i alt en super skøn cocktail, som i den grad fortjener en plads på ethvert cocktailkort.

SÅDAN GØR DU

  • 3 cl. cognac
  • 1 cl. Passoa
  • 1,5 cl. citronsaft
  • 5-6 friske brombær
  • 0,5 Creme de Müre
  • Æggehvide svarende til en halv teskefuld
  • 4 cl. appelsinjuice

  • Brombær motles i dit shaker glas, hvorefter samtlige ingredienser tilsættes. Top af med alm. isterninger og shake kraftigt i 10-15 sekunder
  • Server cocktailen i et almindelig collins eller granity glas. Sørg for at fine straine cocktailen, så der ikke kommer bærrester og grums med i glasset.
  • Garnish med et par friske brombær eller en kvart passionfrugt. Husk på, at du aldrig må garnish med noget, som ikke har en tilknytning til cocktailen.

Alkohol

I forhold til valget af cocktail er det vigtigt, at du finder en cocktailvenlig cognac. Der er ingen grund til at bruge mange hundrede kroner på dyr cognac, da den ofte vil være for røget og og kraftig i smagen. En rigtig god cognac skal nydes rent.

Glas

French Kiss gør sig bedst i et almindelig collins glas eller et granity glas. Alternativt kan du bruge et større rocksglas. Glasset skal som minimum kunne indeholde 32 cl. Cocktailen nydes bedst med knust is.

Tilbehør

Som skrevet ovenfor, så er det vigtigt, at cocktailen fine straines, så der ikke kommer grums og efterladenskaber med i cocktailen. Derfor er det en rigtig god ide at anskaffe sig en cocktailsi, som er et vigtigt redskab i enhver bartenders caddy.

MED PÅ KORTET?

Hos Klarbar benytter vi udelukkende kvalitetsspiritus og friske råvarer til vores cocktails. På denne måde sikrer vi den bedst mulige og mest autentiske cocktail oplevelse for dig som vært og for dine gæster.

Ønsker du at have French Kiss på drinkskortet til dit arrangement, kan det sagtens lade sig gøre. Du kan få yderligere inspiration i vores cocktailkort, eller lade os sammensætte et udvalg af lækre cocktails ud fra dine ønsker.

Vesper

VESPER (A LA KLARBAR)

OPSKRIFT

BAG OM COCKTAILEN

Denne cocktail er opfundet af KlarBars ejere, Rasmus og Alexander, tidligt på sommeren i 2015. Alexander har førhen arbejdet i flere år som bartender i København, og han har altid snakket om, hvordan han savnede Nuclear Daiquiri (en væsentligt stærkere varation af den klassiske daiquiri) i Aarhus. Nuclear Daiquirien er nu dukket op, noget sent dog, på St. Pauls Apotek, der er en restaurant om dagen og en vældig god cocktailbar om aftenen.

Det kan imidlertid ikke være rigtigt, at man skal gå og vente på ting, man selv kan lave, så i dette tilfælde har Rasmus og Alexander tænkt ud af boksen og forsøgt sig frem med mange forskellige smagsvarianter for at lave KlarBar’s Vesper. Den skal konkurrere direkte med Nuclear Daiquiri. De er omtrent lige stærke alkoholmæssigt, men KlarBar’s Vesper er mere rund i smagen og tilbyder også et ønske, der efter indtag af KlarBar’s Vesper har lettere ved at gå i opfyldelse.

SÅDAN GØR DU

  • 4 cl overproof rom
  • 2 cl Midori
  • 3 dash Peychaud’s Bitters
  • 2 cl friskpresset limesaft
  • 1,5 cl sukkerlage
  • Æggehvide svarende til en halv teskefuld
  • Stedmoderblomster

  • Rom, Midori, 2 dash Peychaud’s Bitter, limesaft, sukkerlage og æggehvide tilsættes en shaker hvorefter den hurtigt skal rystes uden is (dette for at få gang i æggehviden).
  • Shakeren fyldes med is og der shakes hårdt i 10-15 sekunder.
  • Hældes over i et rocks glas med knust is og sidste dash Peychaud’s Bitter tilsættes.
  • Pyntes med 2 stedmoderblomster.

Alkohol

Af overproof rom anbefaler vi Plantation Original Dark 73 % Overproof Rum, da den har den reneste romsmag af de overproof rom, vi har smagt. Man kan også bruge den legendariske Wray & Nephew White Overproof Rum, der dog ”kun” er på 63 % og er en hvid rom.

Midori skal være Midori. Andre melonlikører smager efter vores mening direkte kunstigt og kan på ingen måde anbefales.

Peychaud’s Bitters eller Angostura Orange Bitters er at anbefale til denne cocktail, da de er moderat sødere og lidt mere frugtige end fx Angostura Bitters.

Glas

Vi har valgt, at den skal serveres i et rocks glas. Den kunne evt. serveres i et martiniglas, men alkoholstyrken taget i betragtning er det nok ikke nogen god idé at gå og balancere med sådan ét.

Bemærk

Drikkes på en lidt special måde, og kun om aftenen. Først spises blomsterne, hvorefter vesper foretages. Vesper er bøn i den katolske kirke ved solnedgang, så der skal altså bedes, som i dette tilfælde er et ønske for den pågældende aften. Herefter drikkes cocktailen, og først dagen efter kan du sige, om ønsket gik i opfyldelse. KlarBar’s Vesper kan især anbefales til bryllupper.

MED PÅ KORTET?

Hos Klarbar benytter vi udelukkende kvalitetsspiritus og friske råvarer til vores cocktails. På denne måde sikrer vi den bedst mulige og mest autentiske cocktail oplevelse for dig som vært og for dine gæster.

Ønsker du at have Vesper på drinkskortet til dit arrangement, kan det sagtens lade sig gøre. Du kan få yderligere inspiration i vores cocktailkort, eller lade os sammensætte et udvalg af lækre cocktails ud fra dine ønsker.

Cucumber Crush

CUCUMBER CRUSH

OPSKRIFT

BAG OM COCKTAILEN

Cucumber crush er det sunde alternativ på cocktailkortet – til dig, som også tænker på kalorier, når du rammer baren. Ej, spøg til side. Grøntsager er med årende blevet væsentlig mere populære i cocktailfaget, og specielt agurk har vundet stor indpas, idet de milde nuancer harmonerer utrolig godt med specielt gin og citrusfrugter. Cucumber Crush er KlarBars bud på en klassisk cocktail med agurk. Den er perfekt balanceret med frisk agurk, limesaft og hyldeblomssaft.

Samspillet er i top, og smagen er derefter. En forfriskende cocktail, som bør nydes helt afkølet, og før du ved af det, så har du bestilt nummer to. Når du bestiller en Cucumber Crush hos KlarBar, så får du netop et crush, og selvom du måske ikke havde troet, at en agurkecocktail var dig, så garanterer vi et længerevarende kærlighedsforhold til denne skønhed..

SÅDAN GØR DU

  • 4 cl. gin
  • 1/6 frisk agurk i små tern
  • 2 cl. friskpresset limesaft
  • 1 cl. sukkerlage
  • 1,5 cl. hyldeblomssaft
  • Danskvand

  • Skær en kvart agurk i mindre tern og muddle den kraftigt i dit bostonglas.
  • Tilsæt herefter gin, limesaft, sukkersirup & hyldeblomstsaft i boston shakeren og shake kraftigt med is i ca. 15 sekunder.
  • Fyld et highball glas med knust is og fine strain din væske ud i glasset. Top af med danskvand og rør blidt rundt i cocktailen med din røreske.
  • Garnish med nogle revne agurkestrimler.

Alkohol

Ideelt set skal cocktailen laves med Hendricks gin. Hendricks gin bliver lavet på traditionel vis af ekstrakter fra Juniper træets frugter, men derudover tilføjes olie fra den bulgarske rose og agurk. Hvis du ikke har en Hendrick’s i nærheden, så kan du også brugen en Beefearter gin.

Glas

Cucumber Crush er en udvidet longdrink, og bør serveres i et highballglas. Alternativt kan du bruge et granity glas.

Bemærkninger

Det er måske ikke alle, som vil foretrække grøntsager i deres cocktails, men faktisk kan agurk, gulerod og andre grøntsager være med til at give cocktails et frisk twist, som i den grad bør prøves. Vi anbefaler en Cucumber Crush på de fleste cocktailkort til vores fester, idet cocktailen er med til at give noget diversifikation i cocktailkortet, og så kan gæsterne med garanti prøve en cocktail, som de ikke før har smagt.

MED PÅ KORTET?

Hos Klarbar benytter vi udelukkende kvalitetsspiritus og friske råvarer til vores cocktails. På denne måde sikrer vi den bedst mulige og mest autentiske cocktail oplevelse for dig som vært og for dine gæster.

Ønsker du at have Cucumber Crush på drinkskortet til dit arrangement, kan det sagtens lade sig gøre. Du kan få yderligere inspiration i vores cocktailkort, eller lade os sammensætte et udvalg af lækre cocktails ud fra dine ønsker.

Dark’n Stormy

DARK’N STORMY

OPSKRIFT

BAG OM COCKTAILEN

Dark’n Stormy er en yderst populær cocktail i mange mellemamerikanske lande samt commonwealth lande, såsom Australien. Cocktailen har dog sin oprindelse i Bermuda, hvor den betegnes som landets nationaldrink. I Bermuda er Dark’n Stormy således registret som et selvstændigt varemærke tilhørende Gosling Brothers Limited. I denne registrering beskrives varemærket ordret ved ”Bermudas national drink”.

Siden starten af 1970’erne har Bermuda været vært for Australsk rugby spillere i en årlig turnering.

Det menes, at disse turneringer har været med til at bringe cocktailen til Austrailien og gjort den så populær, som tilfældet er i dag.

Dark’n Stormy har ligeledes vundet en del popularitet gennem det internationale sejersamfund, men specielt op og ned af østkysten af USA og mellemamerika har cocktailen vundet rent ind. Cocktailen er således et stensikkert hit på cocktailkort i havnebyerne op og ned af den syd- og mellemamerikanske østkyst.

SÅDAN GØR DU

  • 4 cl. mørk rom
  • 3 skiver frisk lime
  • 1 teskefuld rørsukker
  • 2 dash Angostura Bitters
  • 0,5 cl. ingefærsirup
  • Ginger Beer eller ginger ale

  • Limeskiver og rørsukker muddles til en sirup.
  • Tilsæt herefter limesaft, sukkerlage og mørk rom.
  • Put isterninger (alm.) i glasset og rør cocktailen med din røreske.
  • Top af med ginger beer og dash nogle dråber Angostura bitters i toppen.

Alkohol

Navnet siger det hele; det er alfa og omega, at du finder en god mørk rom, som harmonerer godt med ingefærsodavanden. Det kan eksempelvis være en Angostura 1919 eller en Havana Club Reserva.

Glas

Dark ’N’ Stormy bør serveres i et klassisk granity glas, men kan lige så vel serveres i et kegleglas.

Bemærkninger

Dark ’N’ Stormy er en skøn frisk cocktail, som tiltaler både mænd og kvinder. Såfremt du ikke kan finde ginger beer, kan du med fordel bruge ginger ale i stedet og så tilsætte lidt frisk ingefær.

MED PÅ KORTET?

Hos Klarbar benytter vi udelukkende kvalitetsspiritus og friske råvarer til vores cocktails. På denne måde sikrer vi den bedst mulige og mest autentiske cocktail oplevelse for dig som vært og for dine gæster.

Ønsker du at have Dark’n Stormy på drinkskortet til dit arrangement, kan det sagtens lade sig gøre. Du kan få yderligere inspiration i vores cocktailkort, eller lade os sammensætte et udvalg af lækre cocktails ud fra dine ønsker.

Cosmopolitan

COSMOPOLITAN

OPSKRIFT

BAG OM COCKTAILEN

Ingen ved med sikkerhed, hvor ”Cosmoen” stammer fra. Flere i England har prøvet at tage æren for opskriften, men ingen er blevet tildelt den. Dog ved vi, at John Caine, en stor kanon i San Franciscos natteliv, i 70’erne tog opskriften med sig over atlanten og satte Cosmoen på sine cocktailkort i de barer, han ejer. Herfra er det gået hurtigt. Cosmoen minder meget om en anden cocktail, nemlig Kamikaze, hvor der i Cosmoen er en lille smule anderledes blandingsforhold af vodka, triple sec og limesaft og der er tilsat tranebærjuice.

Denne mere humane udgave af Kamikaze spredte sig over hele USA, og dens popularitet mildest talt eksploderede, da cocktailen blev promoveret i TV-serien ”Sex and The City”. Alle forbinder den nu med Sex and The City, hvorfor det er sjovt at tænke på, at kvinderne i serien stoppede med at drikke den, da den blev populær. Hovedpersonerne ville ikke være ligesom alle andre, selvom de stadig var vilde med cocktailen. Vi kan stadig godt lide en god Cosmo, da dens ydre snyder. Den er feminin i sin udstråling, men potent og hidsig i smagen. Unikt og tidsløst.

SÅDAN GØR DU

  • 3,5 cl vodka
  • 1,5 cl triple sec (Cointreau)
  • 1,5 cl friskpresset limesaft
  • 1 cl. sukkerlage
  • 4 cl tranebærjuice

  • Start med at fylde dit cocktailglas med knust is, så du nedkøler det. Cosmopolitan serveres nemlig uden is, så det er vigtigt, at glasset er iskoldt, når cocktailen serveres.
  • Tilføj samtlige ingredienser i dit boston glas og shake kraftigt i 10 sekunder.
  • Tøm dit cocktailglas for is og fine straine cocktailen ud i glasset. Du kan med fordel garnish ved at brænde de æteriske olier fra en appelsinskræl.

Alkohol

Hvis du synes din cocmopolitan bliver for stærk i smagen, så kan du med fordel prøve at skifte den almindelige vodka ud med en citronvodka. Det giver en lidt mindre sprittet smag til fordel for mere friskhed.

Glas

Cocktailen bør serveres i et klassisk cocktailglas eller ‘martiniglas’. Glasset har en kegleformet skål, en lang stamme og en relativ flad fod. Den lange stilk forhindrer opvarmning af afkølede cocktails, der i modsætning til long drinks ofte serveres uden is.

Tilbehør

Du kan med fordel anskaffe dig en cocktail peeler, så du kan få en flot appelsinskræl ud af dine frugter. Det giver lige den sidste prik over i’et på en ellers fremragende cocktail.

MED PÅ KORTET?

Hos KlarBar benytter vi udelukkende kvalitetsspiritus og friske råvarer til vores cocktails. På denne måde sikrer vi den bedst mulige og mest autentiske cocktail oplevelse for dig som vært og for dine gæster.

Ønsker du at have Cosmopolitan på drinkskortet til dit arrangement, kan det sagtens lade sig gøre. Du kan få yderligere inspiration i vores cocktailkort, eller lade os sammensætte et udvalg af lækre cocktails ud fra dine ønsker.