ET KORT FYLDT MED SMAG OG ÆSTETIK
Nogle helt centrale elementer ved vurderingen af, om en cocktailbar er succes eller fiasko, er hvad baren i sidste ende producerer og serverer. Vi har derfor brugt ekstrem lang tid på at udforme vores cocktailkort, og vi har efter vores egen overbevisning ramt bullseye.
Vores cocktailkort giver et overblik over de cocktails, som vi gennem vores mange år i barbranchen har erfaret er de mest populære. Det betyder dog ikke, at vores cocktailkort er afgrænset til de listede cocktails – det skal i stedet ses som en inspiration til, hvilke cocktails du mener vil kunne passe bedst til netop din fest (og evt. menu). Vi hjælper meget gerne med at sammensætte et unikt cocktailkort, som indeholder lige præcis de cocktails, som du mener passer bedst til dit arrangement. Hvis du har spørgsmål til, hvilke cocktails der smagsmæssigt passer bedst til forskellig mad o.l, så bidrager vi naturligvis også rigtig gerne med vores erfaringer på dette område.
Vi har gjort rigtig meget ud af, at tilbyde et cocktailkort, som favner så bredt som muligt – både i smag og æstetik.
Vi har inddelt dem i Klassiske Cocktail, Specialiteter og Luksuscocktails, hvilket gerne skulle være med til at give dig et overblik over, hvad kortet indeholder af muligheder. Har du dog en yndlingscocktail eller et specifikt ønske til en eller flere drinks, som ikke måtte stå på kortet, så kontakt os endelig. Vi udvider hellere end gerne kortet med eftertragtede cocktails, drinks m.m.
Fleksibelt cocktailkort
Hos KlarBar sætter vi en dyd i, at alle vores cocktails bliver lavet på præcis samme måde hver gang både smagsmæssig og æstetisk, så du og dine gæster altid får den samme gode oplevelse. Gæsten har dog altid ret, og vi er derfor meget åbne for fortolkninger og differentieringer i cocktails, hvis gæsten ønsker det. Med andre ord: Har du eller dine gæster en forkærlighed for bestemte cocktails eller drinks, så er vi meget fleksible og gør, hvad vi kan for at imødegå specifikke behov. På den måde kan vi sammen udarbejde et cocktailkort, der indeholder de mest efterspurgte cocktails, hvad enten du holder en mandeaften, girls-night, temafest eller lignende.
Hvis du i stedet ønsker at overlade sammensætningen af cocktails til os, laver vi gerne et helt unikt cocktailkort, som vi mener, vil passe perfekt til netop din fest.
Hvor mange cocktails skal der på kortet?
Et af de hyppigste spørgsmål og problemstillinger for en kunde er selve sammensætningen af cocktailkortet. Hvis man ikke har nogen erfaring fra branchen, kan det være enormt svært at finde frem til et passende antal og ikke mindst, hvilke specifikke cocktails, der skal på kortet. Alt efter festen og hvilken type gæster, som kommer til festen, så har vi nogle forskellige anbefalinger. Vi anbefaler dog som minimum, at der kommer 6 cocktails på cocktailkortet. Dette er med til at give en vis differentiering, og er med til at sikre, at alle gæster kan få noget, som de kan lide. Derudover er det vores umiddelbare anbefaling, at cocktailkortet som minimum skal indeholde 4 (gerne 5) af de primære spiritusser; rom, vodka, gin, tequila, whisky og cognac. Tag et kig i vores kort, og lav et udkast til en lækker menu. Så kommenterer vi gerne på den.
Best sellers
Flere drinks & cocktails
Shots
* Tilføj shakede shots til din cocktailmenu for kun 12 kr. pr. person pr. time (vælg to varianter).